torsdag den 16. oktober 2014

Rejsebrev

Jeg har skrevet dette rejse brev til Explorius, og tænkte at dele det her, så familie og venner derhjemme også kan se det! 


Jeg befinder mig lige nu i Stewartstown, Pennsylvania hvor jeg sidder og nyder en god amerikansk pizza (med alt for meget ost) mens jeg med dette brev vil prøve at forklare hvad det indebærer at være udvekslingsstudent. Jeg sad for godt og vel et år siden, i lille Danmark, med drømmen om at være udvekslingsstudent i store USA. Nu er jeg her på 2 måned og gør drømmen til virkelighed.

Jeg bor nu i Stewartstown, en by der for 2 måneder siden bare var en by jeg havde googlet alt for mange gange, lever i huset jeg førhen kun havde set på billeder, går på Kennard-Dale High School som nu er hverdagen og vigtigst af alt bor ved Victoria Jenkins, som for 2 måneder siden var en fremmed kvindes navn, på et stykke papir.
Har i nogensinde tænkt over hvor hurtigt ens liv kan ændres. Mit liv tog den største drejning da jeg d. 29 juli 2014 vinkede farvel til alt jeg har kært - venner, familie og sidst men ikke mindst Danmark. Jeg har sat mit liv på pause i 10 måneder, for at leve et helt andet liv. Jeg ved ikke hvordan følelsen som udvekslingsstudent kan beskrives eller forklares bedst.

En måned før jeg rejste købte min mor mig bogen The Exchange Student Survival Kit. I bogen stod der dette om kultur "Deep culture is learned by you as s child and includes everything you need to know. It consists of the unwritten rules that guide your behavior and the way you look at the world.”
For 2 måneder siden var disse ord ikke noget jeg tænkte yderligere over. Først nu forstår jeg hvad disse ord indebærer. Jeg har altid rejst meget og derfor stiftet bekendtskaber med mange forskellige kulturer, men forskellen på at være turist og rent faktisk bo i et andet land, gør kultur oplevelsen til to vidt forskellig ting. Du vil bo som amerikanere, hvilket vil sige at du ikke bor hvor man befinder sig som turist. Det kan beskrives som et isbjerg. Forestil jer Titanic. De kunne ikke se hvad der egentlig gemte sig under det lille isbjerg. Det er sådan jeg beskriver hvordan det er, at være udvekslingsstudent, der er så meget der gemmer sig under Hollywood, New York og Los Angeles.

Jeg har befundet mig i situationer hvor kultur har chokeret mig. Jeg husker specielt en oplevelse i min Algebra klasse, hvor min lærer kastede chokolade donuts ud til eleverne når de svarede rigtig på hendes spørgsmål, eller da en pige kiggede på mig, og dybt seriøst spurgte om jeg var en Allien fordi jeg kom fra Danmark. At leve blandt folk der har absolut ingen ide om hvad Danmark er, og hvordan vi lever, er en udfordring. Lige meget hvor meget du forklare dem om Danmark, vil de aldrig forstå det  – dette er nemlig kultur.
Det er hvad Exchange handler om, at leve i en anden kultur, for at forstå og lærer hvordan andre mennesker verden over lever livet. Og ikke bare forstå den, men leve i den. Det vil bringe dig ud i ubehagelige situationer hvor du ville gøre alt for at være hjemme i trygge lille Danmark, men også fører dig til uforglemmelige øjeblikke, du vil have med dig resten af livet.

Du vil indse ting som du er taknemmelig for ved dit hjemland, som du aldrig før havde tænkt over.  Indse ting og traditioner du elsker ved dit værtsland. Der vil være gode og dårlige ting, fordele og ulemper. Et eksempel er en samtale jeg havde med min amerikanske nabo. Jeg fortalte ham om min første oplevelse med "dumme" spørgsmål i skolen og han svarede
- "Ved du hvorfor Amerikanske unge ved så lidt om andre kulturer? Når man bor her kan man køre i 12 timer og du vil stadig være omgivet af store biler, Mc Donalds og Ruby Tuesdays. Hvis du køre 12 timer i Europa, vil du befinde dig i et andet land, med en helt anden kultur"
Dette var en øjenåbner for mig.

At blive udvekslingsstudent er den bedste beslutning jeg indtil videre har taget i mit 16-årige liv. USA er på 2 måneder blevet mit andet hjem, med alt hvad hjem indebærer - familie, venner og skole. Jeg har så mange fantastiske ting at se frem til så som Orlando, New York, Hawaii, Homecoming, Prom, flere nye venskaber og jeg kunne blive ved. Tiden flyver af sted, og selvom der er gode og dårlige dage, tager jeg tit mig selv i at stoppe op og indse hvor taknemmelig jeg er for, at man som 16-årig har denne mulighed.





Det som sagt et rejsebrev jeg har skrevet til explorius da jeg selv synes det var spænende at høre breve skrevet af udvekslingsstudenter, da jeg var til informationsmøderne. Det gør det nemmere at forstå. 
Jeg har nu snart været her i 3 måneder, som tiden dog går! Har en fantastisk værstmor, har fået fantastiske veninder i skolen og ikke mindst mine to veninder fra Italien. Dog er der ting og personer hjemme i Danmark der er svære ikke at savne. Du indser virkelig hvor mange ting du burde være taknemmelig for. Som teenager har du helt utrolig meget frihed i Danmark, i forhold til her. Jeg savner at kunne gå ned til mine veninder sent om aften for at drikke te, eller bare gå frem og tilbage fra de forskellige steder. Her er du fanget hvis du ikke kan køre bil, eller har nogle til at køre dig. Jeg elsker utrolig meget her, men har også indset hvor utrolig mange ting jeg elsker i Danmark. Danmark er et lille trygt land, som jeg er taknemmelig for at leve i! Det her år er dog en chance jeg kun har en gang i livet, og det skal jeg nyde fuldt ud!

1 kommentar: