Viser opslag med etiketten Billeder. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Billeder. Vis alle opslag

lørdag den 18. oktober 2014

Spiritweek

Så kom vores spiritweek også! Vi har i denne uge haft spiritweek på skolen, hvilket vil sige, at man har et tema hver dag som du skal klæde dig efter, og så om fredagen har vi Homecoming Game, hvilket jeg også skal ud og se om en times tid. I morgen, lørdag aften har vi så Homecoming Dance, hvor jeg skal følges med et par veninder. Kimi og jeg har inviteret nogle over på noget mad, og så skal vi ellers bare hygge os, høre høj musik og gøre os i stand til dansen, så det skal nok blive super hyggeligt. Ved ikke om min skole har meget spirit, det kunne have været bedre. Det var mest the seniors der gjorde meget ud af deres outfits, men det var en vild fed oplevelse. Vores dage så således ud:
Mandag (havde vi fri, da det var en hellig dag.) Der var Kimi og jeg ude og babysitte, hvilket var sååå hyggeligt! Vi skulle passe seks børn under ca. 11 år, men det var virkelig hyggeligt.
Tirsdag: Pyjamas vs. Sport day
Onsdag: Pink vs. Mismatched day
Torsdag: Greaser vs. Preppy
Fredag: Class colors (Seniors er hvide)
Det var en fed uge, og glæder mig også til the dance i morgen!

Kate, mig, Bailey (som er junior, derfor har hun sort på) og Kimi.



Cassie, Brian og jeg.


mandag den 13. oktober 2014

Nabostaten, Oregon

Var i denne weekend et smut til Oregon, som er min nabostat. Vi var der kun i én dag og overnattede på hotel. Det tog os godt og vel 5 timer at køre derned. 5 timer er langt i bil for en dansker, men det føltes faktisk slet ikke så langt igen, sov dog også en del. Oregon ligner rigtig meget Washington, hvilket vil sige det er utrolig flot og i sær her om efteråret. Nu er det ved at være Halloween tid, så der er selvfølgelig pumpkins mange steder ;-) Vi var nede og besøge min tredje og ældste værtssøster, da hun går på College i Oregon, så det var godt at møde hende også.
Har forresten været her præcis i 2 måneder i dag, ikke helt til at tro, det allerede er 2 måneder siden jeg rejste fra Danmark, men det er det åbenbart!









I dag var jeg i kirke, hvor et kendt band fra Belarus kom og gav koncert. Derefter tog vi til noget BBQ fest ved nogle fra kirken. Vi fik en masse godt mad, og snakkede en masse om Sverige og Danmark da dem der holdt festen kommer fra Sverige, så der var en masse danske og svenske ting rundt i huset, følte mig helt hjemme haha.


søndag den 5. oktober 2014

XC race x2

I denne uge har jeg været til to XC races, jeg kigger som sagt bare på da jeg har en knæskade lige pt, så er holdets cheerleader ;-) I onsdags havde vi et løb mod to andre skoler, hvilket bare er et typisk race. I dag skulle vi køre en time til Tacoma hvor vi skulle møde 65 andre skoler fra staten, dvs. vi var over 2000 løbere, så det var noget af en oplevelse! Det var på en golf bane vi skulle løbe, som lå på en "klippe" ud over vandet, og det var såååå flot! Vi kom tidligt om morgen, så solen var ved at stå op, og bjergene i baggrunden, det var det flotteste! Det var super hyggeligt, vi har telt med og tæpper, og en masse snacks, så vi hygger bare, når vi altså ikke løber. Denne her uge har været stille og rolig, og skal ikke rigtig lave noget i weekenden udover lektier. Men skal som sagt til Oregon næste weekend, så det glæder jeg mig til.









Det er fra løbet i dag. En træt Hannah og en træt Nick efter deres løb. 



tirsdag den 30. september 2014

Casting Crowns Concert

Så er det blevet mandag igen og endnu en uge er begyndt. Jeg lå syg hjemme i 4 dage i sidste uge, så det blev rimelig kedeligt i længden. Jeg var så i weekenden til koncert med et band der hedder Casting Crowns, og de var faktisk overraskende gode. Rigtige gode sange, og en super fed stemning i salen. Ellers har jeg som sagt ikke lavet så meget da jeg har været syg, men har nu en masse lektier der skal indhentes. Jeg har fået nogle pakker her på det sidste og det gør bare ens dag så meget bedre, at der ligger en pakke i postkassen når man kommer hjem fra skole! Så tak for det Camilla, Faster og mor og far haha. Denne her uge bliver stille og rolig. Skal ud og se mit XC hold løbe race. Jeg kigger bare på da jeg har fået en knæskade, som gør jeg ikke kan løbe små 2 uger. I næste weekend smutter jeg en tur til nabostaten Oregon for at besøge min ældste værts søster, som skulle løbe XC race, men brækkede anklen for en uges tid siden, så det blev desværre ikke til noget, så nu tager vi bare ned og besøger hende i stedet, så det bliver en hyggelig weekend!







søndag den 21. september 2014

The Space Needle, Seattle


Her får i hele 24 billeder at se fra min skønne tur til Seattle i dag med de andre små 25 udvekslingsstudenter. Vi skulle til The Space Needle, hvilket er et højt tårn på en måde, hvor du kan komme op til toppen via en elevator, og se udover hele Seattle og de flotte bjerge Washington nu er kendt for. Det var så flot en udsigt, og solen stod højt på himlen og skinnede på de høje bygninger, så det kunne ikke have været en bedre dag at tage til The Space Needle på! Vi spiste frokost hvor vi ville, og Oscar, pigerne og jeg valgte da bare det nemmeste.. Subway daaarh. Ellers havde vi en rigtig hyggelig tur, og Seattle er jo en skøn by i sær i det gode vejr! Dejligt at få snakket med de andre igen og høre lidt om hvordan de har det på deres skoler og ved deres værtsfamilier, så man ikke føler sig helt alene med visse ting. 

























torsdag den 18. september 2014

Good times

Så har jeg været i USA i lidt over måned. Det er slet ikke til at forstå.. tiden flyver afsted på det sidste, føler det var d. 1 september for 4 dage siden, det er jo vildt.. Ikke fordi jeg har oplevet noget vildt siden sidst, men havde bare lige nogle billeder. Kimi og jeg tog et smut til Seattle i søndags. Det var vildt hyggeligt, og Seattle er lidt ligesom en mini New York. Der er ikke nær så mange mennesker, men hvis man tænker på USA's befolkning så var der mange haha. En masse fede butikker, så kunne jo næsten ikke holde pungen lukket.

Inden vi tog til Seattle, skulle jeg kl. 7:00 til noget der hedder Tri Turtle Tri, som er et løb hvor du kan deltage og så skal du svømme, løbe og cykle, hvilket ikke er helt nemt. Jeg deltog dog ikke, men jeg hjalp til at lede deltagerne på vej, dele vand ud til dem og være en god hepper med Brian fra mit Cross Country hold. Angående mit Cross Country har jeg jo denne her såkaldte knæskade, som jeg skal have tjekket i morgen hos en kiropraktor og har også fået et knæbind, som jeg håber kan hjælpe mig til at løbe lidt af gangen i det mindste.
Håber alle derhjemme i DK har det godt, knuuuus



En til samlingen, haha




 The gumwall (!!!!) det var så sejt! Har altid gerne ville se den. Jeg havde dog ikke noget tyggegummi, så det må jeg sætte på en anden gang. Nok det klammeste, men også det sejeste ever


 The famous Brian